Stor skallesluger

Det er en stor skallesluger med aflang krop og stort hoved. Stor skallesluger er en stor an der gerne yngler i hule træer nær vandet, hvor den lever af fisk, der . Arten har et langt tyndt rødt næb med en nedadgående krog i spidsen. Hos begge køn har de hvide partier et lakserosa anstrøg.

Hannen har sort grøntglinsende hoved og sort ryg. Stor Skallesluger (Mergus merganser).

Hannen i pragtdragt kendes let på det metalgrønne hove det lange røde næb med den tydelige krog og den generelt svagt . Lige nu er der rigtig gode muligheder for at opleve stor skallesluger i Danmark. Arten er nemlig en almindelig vintergæst her i landet, og hvert år overvintrer omkring 20. Store flokke af stor skallesluger samles i fjorde og havne, hvor det er nemt at få et glimt af fuglen.

Issefjerene er lidt forlængede, men danner ikke en egentlig top. Fødderne er røde ligesom næbbet. Hannen er sort og hvi men hunnen er grå med et brunt hoved med kam.

Hunnen skelnes nemmest fra hunnen hos den lignende Toppet Skallesluger på den tykke base på næbbet og den tydelige kant på den brune . De fleste overvintrende store skalleslugere ses i søer og vandløb, men de forekommer også i store antal i fjorde, laguner og ved lavvandede kyster.

Et egnet fødesøgningsområde er et uforstyrret område, hvor stor skallesluger kan finde tilstrækkelige mængder fisk, eksempelvis karpefisk eller ål og hundestejler. Tiden skal så vise, om fredningen har haft den positive indflydelse på bestanden, som man har håbet på. Bestandsfremgangen skyldes primært ophængning af redekasser til arten.

I vinterhalvåret træffes arten i større søer, . Den smukke dykand mangler. I vinterhalvåret passeres vore farvande af trækkende fugle og udnyttes af overvintrende fugle fra ynglebestandene i Norge, Sverige og Finland. Fungerer også på din mobil!

Gulskræp, gul skallesluger, skjøran stor havgasse, bøgeskrække. Udbredelse Udbredt i den gamle Verdens nordlige dele, noget op i arktiske egne, ynglende fra Island over Skandinavien, Finlan . Vi har bygget nye kasser og havde et par stykker stående i forvejen . Selv om der har været opsat redekasser er den ikke vendt tilbage som ynglefugl. Om vinteren kommer en del . Derfor yngler den kun få steder i Danmark, men på Stevns Klint er den almindelig. Der kan frit linkes til informationer på Fugl og Foto, såfremt der linkes til en side med selvstændig URL.

Som vintergæst er den almindelig.